Talentholdet på Ådalens Privatskole

I forrige uge var vi på besøg hos minitalentholdet og i sidste uge besøgte vi så talentholdet for de større elever, for at få et indblik i deres univers og det er også et FEDT univers!

Eleverne arbejdede på livet løs i både 5. og 6. lektion og de var virkelig engageret i deres opgaver. Der var overskud fra elevernes side til både sparring, samarbejde OG hygge, hvilket gav en rigtig god stemning.

Eleverne er i gang med en sæbeopgave, hvor eleverne først har arbejdet med deres idéer til sæber, derefter produceret sæberne og dagen i går blev så brugt på at udvikle prototyper til sæbernes æsker. Sæbeudviklingen er altså gået fra at være en idé, til en proces og til at eleverne snart står med et færdigt produkt i hænderne, mega ”high five” til eleverne.

I en lille snak med 2 af eleverne fra 7. klasse, bliver der fortalt at det er fedt at prøve noget nyt, at det er sjovt at lave eksperimenter og at det er vildt fedt med alle de nye bekendtskaber.

 

Sæbeprocessen fra idé til produkt:

Gennem denne proces med udvikling af sæber, har der været mange læringsprocesser i spil.

Til at starte med, skulle idéen til den helt rigtige sæbe findes og her måtte de kreative evner i spil.

Derefter skulle eleverne indhente data om udarbejdelse af sæbe, aromaer, konsistenser, indholdsstoffer, lovgivning, beregninger og udvikling. Når eleverne indhenter data, så lære de aktivt at være undersøgende og samtidig øger det elevernes refleksions niveau.

Nu kunne eleverne så gå i gang med selve produktionen af deres sæber og her var både koncentration, matematiske beregninger og de kreative evner i spil.

Da sæberne var færdige, skulle der tages stilling til navn, logo, emballage og billeder og gennem kreativitet og matematiske beregninger, startede æskeproduktionerne op og allerede nu er der dukket nogle virkelig fine prototyper frem. Når eleverne arbejder med udvikling på den måde, så bliver deres innovative evner bragt i spil, som er en vigtig kompetence i vores meget omskiftelige samfund.

Så idé, kreativitet, matematik, innovative processer, forsøg, dataindsamling, nysgerrighed, engagement, samarbejde og MANGE flere begreber kan sættes på denne proces.