På besøg hos Mini talent holdet

Mandag d. 13 marts 2023

I går besøgte vi mini talent holdet, for at få et lille indblik i deres univers. Mini talent holdet er frivilligt og er en mulighed for de lærelystne elever, til at gå i dybden med faglige- og personlige udfordringer. De mødes en gang om ugen og holdet arbejder med hypoteser, indhentelser af data, undersøgelser og meget mere. 

Tyggegummi var i går dagens tema og eleverne skulle indhente forskellig typer data, som de efterfølgende skal bruge i deres undersøgelse af produkterne.
Efter alle havde smagt forskellige slags tyggegummi, blev der drøftet form, aroma, konsistens, bobler og smag. Der blev også vist en film om fremstilling af tyggegummi og filmen blev drøftet grundigt efterfølgende og alle de svære ord og processer blev undersøgt. Eleverne skal arbejde videre med emnet næste gang.
Det var rigtig spændende at få lov at deltage og det var meget imponerende at opleve elevernes store nysgerrighed, hjælpsomhed og engagement, så kæmpe high five til vores seje mini talent hold.

Trohn fra 2. klasse var sød at stille op til et mini interview, som du kan læse længere nede.

Interview med Trohn 9 år fra mini talentholdet

Hvad laver I på mini talent holdet:
"Vi snakker og eksperimenterer"

Hvad er det sjoveste:
"Det sjoveste er alle eksperimenterne"

Har du lært noget nyt ved at gå på på mini talent holdet?
"Ja, jeg har lært mange nye ord som hypotese, undersøgelses spørgsmål, offentliggøre og mange flere ord"

Tak til Trohn.