Generel information
Se nedenstående vejledning:
Kommunikation:
Kommunikationen mellem skolen og elever, skolen og forældre, samt SFO/klub og forældre, sker gennem vores portaler.
Vi anvender Forældreintra, Elevintra, Teams og Tabulex.
Forældre skal logge på vores digitale portaler med enten NemID eller Unilogin.
Alt info om Unilogin findes HER.
Eleverne på skolen anvender deres Unilogin til portaler og anvender deres computerlogin (fx: @aadalensprivatskole.dk), hvis de skal logge på deres computere eller andre Microsoft-produkter.
Eleverne bliver tildelt et klasseteam, samt flere fagteams. Login HER.
Teams kan hentes ned på telefonen som APP via Appstore og Googleplay.
Office 365:
Microsoft Office 365 er Ådalens Privatskoles grundlæggende arbejdsplatform.
Eleverne logger ind med følgende:
Login: sven1234@aadalensprivatskole.dk
Kode: qwe12rty (denne kode forbliver den samme)
Eleverne har adgang til den fulde Office-pakke, samt online-versionen af Microsoft 365. OFFICE 365 hentes HER.
WIFI:
Til skolens WIFI og de digitale ressourcer, bruges det 8-cifrede unilogin.
Eksempel:
Login: sven1234
Kode: denne kode skiftes automatisk med jævne mellemrum
Computere:
Elevens udlånte computer finansieres via skolepengene, og udlånes af Ådalens Privatskole. Alle computere og tablets udlånt af skolen, skal returneres når eleven ikke længere er elev på skolen.
Skolen dækker hændelige uheld, men alle forældre anbefales, at have en forsikring,
som dækker i tilfælde af tyveri uden for skolens område. Ved grov uagtsomhed/simpelt tyveri, skal forældre forvente, at de skal dække reparation/erstatning af devices i
forhold til skolen kontrakt med leverandøren. Vores skolecomputere har en
forventet levetid på 3-4 år.
Opdateringer:
Vil I undgå mange fejlmeldinger? Husk dermed at
opdatere jeres devices. De er sat til at gøre det automatisk, dog har de til
tider behov for lidt hjælp.
Windows 10 opdateriner sker som følgende:
- Skriv ”opdater” i feltet nederst i venstre hjørne. ¨
- Tryk enter. Tryk på ”Windows Update” og ”søg”.
Firmware til fx grafikkort, skærm, kamera m.m. kan opdateres via følgende apps fra producenterne:
HP-maskiner via HP assistent
Lenovo-maskiner via Vantage
Fingeraftryk/biometrisk-adgang:
Oplever I problemer med at godkende jeres biometriske-adgang/pinkode/fingeraftryk, bedes i gå ind på https://myaccount.microsoft.com/ under sikkerhedsoplysninger og skifte jeres telefonnummer.
Backup:
Husk altid at gemme alt i Microsoft OneDrive-mappen, da vi ikke kan garantere elevernes data i tilfælde af nedbrud eller virus, så husk backup!
Sikkerhed:
Vores firewall, samt Microsoft 365 holder øje med
elevernes filer og surfing.
Skolen forbeholder sig ret til at slette filer og programmer, som opfanges af
Microsofts sikkerhedsfilter, og som de anser for værende skadelige for
computeren eller skolens system.
Devices på Ådalens Privatskole:
0.-2. kl. får udlånt: Windows tablet med cover og
beskyttelse
3.-9. kl. får udlånt: skolecomputer med sleeve
Bemærk at begge devices skal transporteres beskyttet.
Reparation:
I tilfælde af problemer, så har skolens IT-kontor åben hele ugen. Vær venlig at respektere hvis der er rødt skilt på døren, da der til tider er tidskrævende opgaver som skal løses.
Skriv gerne til it-teamet@aadalensprivatskole.dk eller send en sms på telefon 53368003 hvis I har brug for hjælp. Eleverne kan også skrive via Microsoft Teams.
I tilfælde af en skade stiller skole en reserve-maskine til rådighed. Der kan dog opstå flaskehalse og forsinkelser på at få udleveret en reserve, hvis fx 10-20 elever oplever en defekt inden for ganske kort tid, hvilket desværre ikke er et umuligt scenarie.
Forsikringen dækker for 1 reparation pr. enhed pr. år. Dette betyder, at hvis den samme computer skal til reparation 2 gange inden for et år og det er en selvforskyldt skade, så ender regningen hos forældrene. Det samme ved grov uagtsomhed (hærværk) eller at computeren bortkommer/simpelt tyveri eller stjæles uden for skoletiden.
Til gengæld sender producenten hurtigt en reparatør ud
til skolen, så ofte er skaden på computeren udbedret inden for kort tid.
Ved fejl på vores Windows Tablets skal hele maskinen indsendes til deres
skadescenter.
Teknologi-forståelse:
IT-teamet kommer ud i klasserne og arbejder med forskellige IT-relaterede projekter, fx Minecraft universet, programmering, Scratch, billedbehandling, etik, sikkerhed, animation og robotter.
Unilogin@aadalensprivatskole.dk + originalkode er jeres adgang til Minecraft universet.
Generelt arbejder skolen med digital dannelse, lige fra brug af programmer til
etik.