Generel information

GENEREL INFORMATION

Ådalens Privatskole

Skovvej 15-19
2635 Ishøj
43733452
aap@aadalprivat.dk

Administration

Kontoret er åbent fra 8:00 til 14:00.

Ansvarsforsikring

Som hovedregel gælder, at skader, der overgår en elev i skoletiden og som må betegnes som hændeligt uheld, bæres af eleven og hjemmet, hvorfor vi anbefaler en ansvarsforsikring, familieforsikring e. a.

Skolen påtager sig intet ansvar overfor elevernes ejendele i tilfælde af tyveri, hærværk eller anden ødelæggelse. Det gælder også smykker, ure, cykler, kontante penge, tøj, telefoner og andet elektronisk udstyr m.v.

Badning

Der er badning før og efter svømning og efter idræt. Fritagelse for badning gives ikke.

Elever, der på grund af sygdom er bedt fritaget for undervisningen i svømning og / eller idræt, er ikke dermed fritaget for skolegang og skal som hovedregel overvære timerne.

Befordringstilskud

Alle elever, der opfylder afstandskriterierne kan ansøge om befordringstilskud een gang pr. skoleår. Ansøgningsfrist er den 1. oktober. Det af skolen modtagne tilskud fordeles blandt alle ansøgere ud fra zone antal. Udbetalingen vil finde sted i januar måned.
Afstandskriterierne er:
0.-3. kl.: 2,5-12,5 km
4.-6. kl.:  6,0-16 km
7.-9. kl.: 7,0-16 km

Bestyrelse

Bestyrelsen består af 7 på generalforsamlingen valgte forældre.

I bestyrelsen deltager desuden skoleleder, viceskoleleder, tillidsrepræsentant skole, formand for lærerrådet, og tillidsrepræsentant SFO. Alle uden stemmeret.

Bøger

Bøger udlånes normalt af skolen, dog ikke ordbøger og atlas, som skolen forventer eleverne selv anskaffer.

Bortkomne eller beskadigede bøger skal erstattes.

Børnehaveklassen

At gå i børnehaveklasse er at gå i skole. Ud over de 5 formelle timer (3 i dansk, 1 i matematik og 1 i engelsk) arbejder børnene med leg og andre udviklende aktiviteter såsom sproglig opmærksomhed og fysisk / musisk udfoldelse som angivet i undervisningsministeriets fagplan.

Optagelse i børnehaveklassen sker normalt i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.

Computere

Pr. 1. august 2018 er der ikke længere mulighed for selv at medbringe IT udstyr til undervisning.

Følgende udstyr stilles til rådighed (udlånt af) og serviceret af skolen.
0.-2. klasse:  Ipads
3.-9. klasse: Bærbare computere:

Der opkræves et  IT-gebyr inkluderet i skolepengene.
Alle elever har adgang til Microsofts Office 365.

 Cykler

Alle cykler bedes parkeret i cykelstativerne. 

Elevrådet

Elevrådet har til formål gennem sit arbejde at lære om demokratiske processer, herunder valg, mødeteknik og fremlæggelse.

Rådet består af 2 repræsentanter fra hver af klasserne fra 4. til 9. En af lærerne er elevrådskontaktlærer og deltager i elevrådets møder.

Erstatningspligt

Se Ansvarsforsikring og Bøger

Ferier og fridage

Fremgår af skolens hjemmeside.

Forældresamtale og –møder

Der afholdes 2 årlige klasseforældremøder. Et i starten af skoleåret og et i foråret. I efteråret og foråret inviteres alle forældre til skole-hjemsamtaler. I bh-klasserne er der en tredje samtale kort tid efter skolestart.

Der afholdes 1 årlig klassefest/socialt arrangement.

Forældrebesøg

Et forældrebesøg er på den ene side velkomment, men på den anden side også ”forstyrrende” for den daglige undervisning. Det skal derfor aftales i god tid.

Fotografering

Eleverne fotograferes af et skolefotofirma i starten af skoleåret. Firmaet tilbyder forældrene at købe disse billeder, men der er absolut ingen købetvang.

Fravær og fritagelse for undervisning

Fravær fra undervisningen f. eks. i forbindelse med sygdom bekræftes af elevens værge via ForældreIntra.

Fritagelse for undervisningen skal der via ForældreIntra til klasselærer.

Ved fritagelse på mere end 3 dage sendes ansøgningen til skolelederen.

Der skal ansøges om fritagelse for undervis ningen i god tid før fraværets begyndelse.

Frikvarter

Der er minimum 2 voksne som fører tilsyn i alle frikvarterer. Læreren afgør, om klassen skal blive inde.

Fripladstilskud

Det på finansloven afsatte beløb til friplads kan søges af forældre med en vis maksimal indtægt en gang pr. skoleår. Besked om dette tilgår alle hjem i starten af skoleåret via ForældreIntra.

Ansøgningsfrist er 1. september. Tilkendte tilskud udbetales i januar og juni måned.

Glemte sager

I skolen: Henvendelse til pedel / kontoret

I SFO´en: Henvendelse i SFO’en

Hjemmeside

www.aadalprivat.dk

 Indmeldelse

Skolelederen holder et møde med ny elev og dennes forældre. Hvis skole og hjem er enige om, at eleven skal starte på skolen, sker det i besøgsperiode på 14 dage.

Finder alle parter at besøgsperioden er forløbet tilfredsstillende, meldes eleven ind.

Ipads

Se computere.

Karaktergivning

Der gives karakter efter 7-trinsskalaen 3 gange årligt i 7.-, 8.- og 9. klasserne.

Klasseantal

Der er to klasser på hver årgang fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Der optages højst 22 elever i hver klasse.

Klub

Skolen har en fritidsklub for elever fra skolens 4. og 5. årgang. Der er åbent fra kl. 13.40 – 16.00 mandag til fredag. I skolefridage er klubben lukket. Eleverne må gerne benytte SFOén på skolefridage. Desuden må eleverne bruge SFOén om morgenen fra 7.00 til 8.00. Klubben har eget hus og benytter desuden skolens lokaler f.eks. Samlingssalen.

Prisen for klub fremgår af skolens hjemmeside.

Lejrskoler

Gennemføres i 2. og 4. klasse med 2 overnatninger, i 6. eller 7. klasse med 4 overnatninger og i 8. eller 9. klasse med op til 5 overnatninger. Skolen giver et tilskud, men en del forældrebetaling må påregnes.

Lejrskoler er en del af skolens undervisning, hvorfor deltagelse er obligatorisk.

Lektier

Eleverne må på alle klassetrin regne med både mundtligt og skriftligt hjemmearbejde i rimeligt omfang. Skolen lægger vægt på, at eleverne møder velforberedte og til tiden for derigennem at opøve gode arbejdsvaner og ansvarlighed.

Lommeregner

Anskaffes af eleven selv i samråd med matematiklæreren. 

Luxusuger

Der afholdes 4 luxusuger per skoleår. I luxusugerne brydes det normale skema op og der tilrettelægges faglærerdage, ekskursioner, samkøring af undervisning på tværs af klasser og årgange mm. I en af luxusugerne (uge 41) arbejder alle årgange fra børnehaveklasserne til og med 8. klasserne med udvikling af sociale kompetencer.

Mobiltelefoner

Skal være slukket i undervisningstiden. Telefoner, der forstyrrer undervisningen, inddrages.

Mødetider

Skolen lægger vægt på, at undervisningen starter til tiden:

  1. lektion   8:00-8:45
  2. lektion   8:45-9:30
  3. lektion   9:50-10:35
  4. lektion 10:35-11:20
  5. lektion 12:00-12:45
  6. lektion 12:55-13:40
  7. lektion 13:50-14:35
  8. lektion 14:35-15:20

Ordensregler

  • Vis hensyn, både når du færdes i skolen og på vejene.
  • Bøger skal bindes ind og holdes i orden. Hvis en elev beskadiger eller mister noget af skolens materiel eller inventar, vil hjemmet blive draget økonomisk til ansvar.
  • Undervisningslokaler skal efterlades i ryddet og fejet stand.
  • Tobaksrygning på skolens område er forbudt.
  • I frikvarterer og mellemtimer må ingen elev forlade skolens grund uden skolens tilladelse. I 8.- 9. klasse gives en tilladelse med forældrenes skriftlige samtykke, så eleverne kan forlade skolens grund i spisefrikvarteret.
  • Boldspil mellem husene og rundt om disse er ikke tilladt. Der er udarbejdet særlige regler ved sne.
  • Mistede penge og værdigenstande erstattes ikke af skolen. Det tilrådes derfor, at disse ikke medbringes.
  • Skolen har intet ansvar for cykler og knallerter, der stilles på skolens område. Disse stilles derfor på egen risiko. Cykler og knallerter anbragt uden for anvist område fjernes uden ansvar.

Ordbøger

Eleverne skal selv anskaffe ordbøger til stavning og fremmedsprog.

Rengøring

Det er meget vigtigt, at skolen er et pænt og rart sted. Skolen bruger en del midler på rengøringskontoen og eleverne hjælper med ved at:

  • Tømme papirkurven efter spisefrikvarteret og sidste time
  • Sætte stolene op efter sidste time
  • Duksene fejer gulv, tørrer borde af, lukker vinduer og slukker lys efter sidste time i lokalet

Rygning

Rygning er forbudt overalt på skolens område.

Skolefritidsordning

Skolen har en skolefritidsordning for elever fra skolens børnehaveklasse til og med 3. klasse. Fritidsordningen er åben fra 7:00 til 08:00 og fra 12:45 til 17:00 med få undtagelser (bl.a. mellem jul og nytår, grundlovsdag og en uge i sommerferien).

Fritidsordningen har selvstændig bygning og benytter den fælles samlingssal.

Skolelæge

Eleverne undersøges af skolelægen i starten og slutningen af skoleforløbet, ligesom de undersøges en gang årligt af skolesundhedsplejersken.

Skolepenge

Se betalingsvedtægt

Skoletandpleje

Foregår i elevernes hjemkommuner. 

Støtteundervisning

Skolen tilbyder støtteundervisning.

Svømmeundervisning

Eleverne fra 4.– 5. klasse har svømning på skemaet. Undervisningen varetages af skolens egne svømmelærere i Ishøj Svømmehal.

Tegneredskaber

Lineal, trekant, vinkelmåler, passer og lignende anskaffes af eleven selv.

Terminsprøver

Eleverne i 9. klasse tager 2 terminsprøver.

Eleverne i 8. klasse tager 1 terminsprøve.

Tilsyn

Det eksterne tilsyn med skolens undervisning i dansk, matematik og engelsk varetages af en person valgt af skolens generalforsamling. For tiden er det tilsynsførende Iben Lindemark.

Udflugter

Der må påregnes mindre udgifter til udflugter i skoletiden.

Udgangstilladelse

Eleverne i 8. og 9. klasse kan, med hjemmets underskrift, få udgangstilladelse i spisefrikvarteret og eventuelle mellemtimer.

Udmeldelse

Udmeldelse af såvel skole, SFO som klub skal ske skriftligt til den 1. i en måned med mindst 2 måneders varsel. Der opkræves fuld betaling af skolepenge i opsigelsesperioden. 9. klasses elever udmeldes automatisk.

Unge- og uddannelsesvejledning

Finder sted i 8.- og 9. klasserne. Se særskilt information. 

Vedtægter

Skolens gældende vedtægter kan ses på bestyrelsens sider på Skoleporten. De udleveres endvidere på kontoret.

Værdigenstande

Bør ikke medbringes og kan ikke forventes erstattet ved evt. bortkomst / tyveri.

Årsprøver

Ud over folkeskolens afgangsprøve afholdes skriftlige og mundtlige årsprøver på 8. klassetrin.