Nyheder

Nyhedsbrev den 28. august 2018

På vej mod vores drøm – en ny bygning

På generalforsamlingen i april besluttede en enig forsamling, som tidligere beskrevet, at vi skulle realisere vores drøm om en ny tilbygning. Det er en drøm, der startede for 25 år siden, hvor de første ønsker og drømme blev beskrevet. Alt dette arbejde gennem de seneste mange år ligger til grund for den nye beskrivelse af en kommende bygning. Dette nyhedsbrev er den første status i en række, der vil komme over den kommende tid.

Vi har nu været i kontakt med kreditforening og bank i forhold til finansieringen af byggeriet. Det har været nogle positive møder, og der mangler kun nogle løse ender for, at vi kan lukke belånin-gen. En af de løse ender ligger hos Ishøj Kommune, idet der for mange år tilbage – ved etablerin-gen af skolen og i tilfælde af at skolen skulle lukke, blev skrevet en deklaration med en tilbage-købsaftale på vores nuværende grund. Denne deklaration er ved at blive genforhandlet eller også skal den ophæves. Resultatet af denne forhandling får indflydelse på vores vilkår i forbindelse med finansieringen.

Vi har sideløbende kontakt med den rådgivende ingeniør og ditto arkitekt, som var med i proces-sen på det seneste forsøg på at etablere et byggeri. Vi arbejder efter samme ønsker som tidligere, dog med nogle justeringer da skolens behov og ønsker har flyttet sig over tid. De grundlæggende ønsker til en ny bygning er en hal, plads til overbygningen med et ungemiljø og desuden supple-rende faglokaler. Det kommer også til at betyde forandringer i de tilbageværende gamle bygnin-ger.

Skolens ældste bygninger: Nuværende 6. klasse, musiklokalet og IT-/viceskoleleder-lokalerne vil blive fjernet. Det skyldes bygningernes stand og den samlede totale bebyggelsesprocent på grun-den.

I hele denne proces vil vi også arbejde på en æstetisk forskønnelse af de bygninger, der skal blive over længere tid. Det handler om, at der skal være sammenhæng mellem det nuværende og den nye bygningsudtryksform. Der har længe været et udbredt ønske om, at vores skole får et nyt ud-tryk i form af en ny farve. Det har vi nu besluttet at gøre noget ved. Det betyder, at vi vil ændre farven på bygningerne til sort og hvid. Det vil blive gjort over en længere periode efter den i forve-jen besluttede vedligeholdelsesplan.

Der vil blive arbejdet med planerne og projektet i skolebestyrelsen, med personalet, i elevgrup-pen, i personalets byggearbejdsgruppe og i styregruppen.

Jeg vil løbende orientere jer om processen omkring den nye bygning.

Jeg vil gerne byde på forældrekaffe/-te fredag den 7. sept. Kl. 7.45-8.30. Her vil der være mulighed for en uformel snak bl.a. om den nye bygning.

På skolens vegne

Henrik Langer Carlsen